Om mig

Lukas Leonhard

cert. ANGSTVEJLEDER

Jeg er Lukas, certificeret angstvejleder. Mit hjerte banker for at hjælpe mennesker med angst til at finde ro, mod og frihed – både i Nordjylland og online.

Om mig

Mit navn er Lukas Leonhard. Jeg er 33 år, gift og far til tre vidunderlige børn. Jeg kommer oprindeligt fra Tyskland, men har boet i Nordjylland siden 2015 – og føler mig hjemme her i vinden, lyset og havets nærhed.


Min faglige baggrund er som social worker med fokus på børn og unge, og jeg har i mange år arbejdet med børn i skoler, dagtilbud og familier. Jeg er certificeret angstvejleder ved Helle Fonager og glæder mig til at bruge min erfaring og mit nærvær til at hjælpe dig, der kæmper med angst.


Jeg tror på, at mennesker vokser bedst i trygge relationer. Hos mig vil du blive mødt med varme, humor og respekt – og vi går vejen sammen, ét skridt ad gangen.

3 vigtige ting om mig

Jeg elsker min kaffemaskine lidt for meget – der bor en lille barista i mig.



Jeg har spillet klaver siden jeg var 6 år – musik er mit frirum.



Min levende tro og relation til Jesus betyder meget for mig. Jeg elsker min kirke og tror på, at vi er skabt til at være lys i mørket – for hinanden.


PHOS_Lukas_Leonhard_Angstvejleder

Hvorfor PHOS?

PHOS (φῶς) er græsk og betyder lys.
Navnet er inspireret af Jesu ord om, at vi er verdens lys – at vi har noget godt at give videre. Jeg ønsker, at PHOS kan være et sted, hvor du oplever lys, retning og håb. Et sted, hvor du får hjælp til at være dig – ikke styret af angst, men båret af den du er, og det du gerne vil i livet.

Har du brug for et sted, hvor du bliver mødt – ikke dømt?

Lad os tage en snak og finde vejen mod mere ro, frihed og mod i dit liv.